Kender I de dage, hvor alting rent ud sagt er noget lort, og hvor intet fungerer? De dage, hvor bumserne bryder ud, håret er fedtet, køleskabet er tomt og hvor utilfredsheden tager over. Alt sammen på en gang. Sådan en dag har jeg i dag. På sådanne dage forvandler jeg mig til en lille djævel. Jeg er på vagt overfor alt, og kan hurtigt fange hvert et indtryk, der kan opfattes på en negativ måde. Jeg bliver en lille tikkende bombe, der til hver en tid kan springe i luften. Råbe, skrige, græde. Nogle gange fordi mor spørger på det forkerte tidspunkt, om jeg har haft en god dag, andre gange fordi håret ikke sidder helt som det skal. Og nogle gange bare fordi.
Det må være bestemt af skæbnen, at min dag i dag ikke skulle være fremragende, for selvom jeg vågnede op ved siden af verdens dejligste kæreste, blev omfavnet og kysset godmorgen, så var min start på dagen bare ikke god. Jeg var stresset, over hvad ved jeg ikke, og mine tanker fløj rundt som en anden bisværm. Og sådan er det jo bare engang imellem, men for søren, hvor synes jeg, at jeg har mange af de dage for tiden. Ofte har jeg alt for mange tanker på en gang; alt for mange ting jeg gerne vil nå, lidt for høje krav til mig selv, og mixet med lidt usikkerhed er det altså ikke en god cocktail. Så kan tankerne hurtigt løbe af med mig, og hvis de først får lov til det, så kan jeg lige så godt vinke af til resten af dagen og sige pænt hej til Netflix og dyner i lange baner, for at få ro i hovedet.
Jeg bliver nogle gange ramt af en følelse af, at jeg står fuldstændig stille i mit liv. Jeg føler mig utilstrækkelig, nyttesløs og på virkelig usikker grund, men i stedet for at trække vejret en ekstra gang og se det hele i et lidt større perspektiv, så begår jeg den samme dumme fejl. Hver gang. Jeg panikker, nægter at finde mig i det og forsøger derefter at bevæge mig alt for hurtigt. Jeg sætter for mange ting i gang, for mange mål, for mange tanker, for mange ønsker. Og så kan jeg altså lige så godt melde pas, for jeg ved udemærket godt, at jeg ikke kan opnå alle de ting på en gang. Alligevel kører det bare i ring, og jeg kan genkende det hver eneste gang jeg står i situationen.
Så sidder jeg her, og tænker, at nu er jeg ih og åh så bevidst om, hvad det egentlig er der sker, og derfor kan jeg sagtens håndtere det på en anden og bedre måde næste gang. Men nej, sådan er det jo for fanden ikke.. Kender I det? Følelsen af at sidde fast. At slippe af med noget, selvom man udemærket godt ved, at det vender tilbage igen.
I forhold til bloggen var planen i dag egentlig, at jeg gerne ville have planlagt et par indlæg. Om weekenden i Göteborg og sådan. Det har jeg desværre ikke haft overskud til, jeg endte i en helt anden grøft og derfor får I dette indlæg i stedet. Det kan ikke altid være som man gerne vil have det. Nu vil jeg lave en stor kop te, smide mig på sofaen og slappe lidt af, før jeg senere på aftenen skal drikke drinks og spille kort med et par veninder. Og måske danse hele natten lang. Mon ikke det hjælper?
P.s. Hvis I ikke har fanget det, så er billedet ret ironisk i denne kontekst. Jeg kan fortælle jer, at det absolut ikke virker. Bum.
