onsdag den 27. august 2014

OM AT DEFINERE SIG SELV


Jeg vil godt vædde en hund på, at I før har fået smidt i hovedet, at I skulle beskrive jer selv med tre ord. Ellers har I  i hvert tilfælde stået i en lignende situation. Hamrende træls, ik? Eller er det kun mig, der synes, at det er irriterende svært at beskrive sig selv? 

Som tiden går bliver jeg mere og mere opmærksom på mig selv. Opmærksom på mine behov, mine værdier, mine talenter og tja, også de ting jeg bare er hammer elendig til. Alligevel har jeg virkelig svært ved beskrive mig selv, hver eneste gang jeg bliver bedt om det. Hvorfor skal vi også kunne det? Folk må da bare åbne op for øjne og ører og fange det selv, tænker jeg til tider. Og så alligevel, så er det da en kæmpe stor gave, hvis man er i kontakt med sig selv, har en indre ro og ved, hvad man står for og hvad man er.

Kodeordet må være udvikling. Jeg træder snart ind i mit tyvende år (når jeg fylder 19, er det ikke rigtigt nok?), og selv om jeg i øjeblikket ikke føler stabilitet og ro, så kan jeg sagtens se, hvilken udvikling jeg har været gennem i mine teenageår. Man skal lige prøve lidt af hvert. Fra Björn Borg underbukser (jeg var ikke den eneste!) til papirstynde g-strenge, for herefter at erfare, at jeg egentlig er mere til det lige midt imellem de to modpoler. Og ovenpå den erfaring, så opbygges der en følelse af tryghed og sikkerhed på lige netop det punkt, man har eksperimenteret med. Jeg ved det er et lidt lamt eksempel, men sådan tror jeg egentlig, at det er med de fleste ting. Det skal prøves af, man søger ekstremer og overskrider grænser, og derigennem finder man ud af, hvad der stemmer overens med ens personlighed.

Så kan man sidde her i mellemtiden, og beundre de selvsikre kvinder, der lynhurtigt kan fyrre et par linjer afsted om deres målrettede personlighed og deres alt for perfekte jetsetterliv i månedens udgave af ELLE. Ønske at man kunne være Elin Kling eller Pernille Teisbæk. Selvom de ser perfekte ud og nærmest breder en helt sky af ro, så er det altså lige med at huske på, at enhver kvinde har sine utilpasheder og skønhedsfejl. Hvis ikke i hvert fald den månedlige dolomiodag, hvor ellers bundfaste holdninger udskiftes lige så hurtigt som kæresten sendes afsted mod Aldi efter selvmedlidenheds-chokoladen. 

Vær ikke bange, det skal nok komme. Jeg kan mærke, at jeg er i en periode hvor jeg virkelig skal lytte til mig selv, for at finde ud af, hvad der er mig. Erfaring er et vigtigt ord i hele dette spil. Så.. Nu har jeg fundet ud af, hvilket undertøj jeg føler mig tilpas i. Det er da en start, at jeg kan kalde mig selv hipster-tilhænger (altså om undertøjet) som et af de tre beskrivende ord.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar